Menu
 

 

 

 

Forside

Aktivitetsoversigt

 

Kontakt

 

Medlemskort

Kontingent

Licens

Vedtægter

Arbejdsdage

 

Bane i Hedeland

Priser

MX - Nr. & farver

Reglement
 

Links

 

 

..

Kontingent

Mangler du stadig at indbetale din kontingent??? Så kan beløbet indbetales til Danske Bank reg. 9570 konto 6255604. Husk også at indsende et medlemskort, som kan udskrives her på hjemmesiden - Klik her.

Husk at oplyse om følgende på din indbetaling:

        Navn & Adresse
        Telefon/mobil
        Licens
        E-mail.

Kategori I:
    Fuldt medlemskab med MotorBladet ..........................
kr. 500,00

Kategori II:

    Familie eller alternativt medlemskab med MotorBladet ..
kr. 250,00

Camilla Høgsbro 21-11-2008
 

Kontingentregler i Hedelands Motorklubs MX-afdeling

Formål:
Formålet med disse kontingentregler er at sikre, at ALLE Hedelands Motorklubs aktive kørerelicensindehavere, hjælper med den praktiske løsning af de opgaver, der knytter sig til det at drive en klub og crossbane.
Således er det fremtidigt ikke kun en “hård kerne” af mennesker, der skal lave alt arbejdet for os andre - DU skal også være med.
Hvis vi alle hjælper til og løfter i flok, bliver byrden meget mindre og du får Danmarks bedste crossklub.

§ 1
Disse kontingentregler gælder alle kørere i Hedelands Motorklub, der har indløst DMU-licens. Klubbens almindelige kontingent kr. 500,00 fastholdes indtil næste generalforsamling. Hertil kommer forpligtelser, som anført herefter.

§ 2
Som licenskører i klubben er du forpligtet til at deltage i mindst 3 arbejdsdage/opgaver à ca. 5-6 timer eller ca. 15-20 arbejdstimer i løbet af et kalenderår efter nærmere aftale.
Hvis der er flere licenskørere på samme bopæl (familie = far, mor og børn under 14 år) skal der løses opgaver således: Familien deltager i 3 arbejdsdage og yderligere deltager børn under 14 år i 1 arbejdsdag.

Eksempel: Far og søn under 14 år er licenskørere = 4 arbejdsdage (flere licenskørere i familien)

Eksempel: Far og 2 sønner under 14 år er licenskørere = 5 arbejdsdage (flere licenskørere i familien)

Eksempel: Søn under 14 år er licenskører = 3 arbejdsdage (en licenskører i familien)

§ 3
Det er ikke afgørende, at det er dig som licenskører, der udfører arbejdet. Et familiemedlem eller anden repræsentant kan gøre det for dig. Dog er du som licenskører ansvarlig for, at arbejdet udføres til klubbens/gruppeformandens tilfredsstillelse.
I takt med, at disse regler indarbejdes med succes og bliver en naturlig del at vores klubliv, forventes det, at antallet af arbejdsdage/timetallet vil blive udvidet i mindre målestok.

§ 4
Arbejdet består hovedsagligt i det klubben skal have udført, men der vil også være grupper med faste opgaver som du kan tilmelde dig.

§ 5
Der er mødepligt til de dage og de aktiviteter, du har tilmeldt dig og det er af største vigtighed at du:
    - MØDER OP og møder til tiden (ellers “lukker ventezonen")
    - Sørger for, at din tilstedeværelse registreres hos den ansvarlige fra start til slut
    - Respekterer beslutninger og viser hensyn til alle omkring dig
Arbejder - og ikke udfylder tiden med “snak”. Selvfølgelig skal vi hygge os – bare ikke hele tiden.
Udfører dine opgaver grundigt og samvittighedsfuldt som en god kammerat.

Den ansvarlige for dagen noterer ved arbejdsdagens slutning, om du har levet tilfredsstillende op til dine forpligtelser for dagen.

§ 6
Dette er et forhåbentligt fuldstændigt overflødigt punkt - men vi skriver det for at undgå misforståelser:
Hvis du ikke lever tilfredsstillende op til dine forpligtelser overfor klubben, skal du betale kr. 667,00 for hver manglende arbejdsdag, før du kan forny dit DMU licens det efterfølgende år.
Du skal vide Danmarks Motor Union støtter op om disse regler og nægtelse af licensudstedelse kan blive aktuelt, hvis licenskøreren er i kontingentrestance til klubben.

§ 7
Ønsker du at “frikøbe” dig for dine forpligtelser, ved at betale ekstra kr. 2.000,00 i kontingent, skal dette gøres forlods sammen med din kontingent indbetaling. Det vil klubben vise positiv forståelse for - mest fordi du giver besked fra starten og klubben dermed ved besked om hvor mange arbejdstimer, der kan disponeres over.

§ 8
For nye medlemmer, der indløser DMU-licens efter den 1.8 i et kalenderår, eller et indslusningslicens for hele året, arbejder man blot 2 arbejdsdage.

§ 9
Der vil som udgangspunkt ikke være forplejning på arbejdsdage. Tag derfor selv madpakke med.

§ 10
Disse regler er lavet med gode ønsker og hensigter for alle parter. Reglerne vil løbende blive tilrettet, hvis der opstår uhensigtsmæssigheder.
Hvis du får en dårlig oplevelse på en af dine arbejdsdage, så meld tilbage til den ansvarlige på dagen eller til en i bestyrelsen. Vi kan alle sammen forbedre os og lære af vores egne og hinandens fejl.

 

 

 


 

Hvad er motocross


Resultater

 

Copyright©2007 - www.hedelands-motorklub.dk - Alle rettigheder forbeholdes.