|
Forfatter/Foto:
Michael
Kastaniegaard (Fut. 133)
De fleste ankom til banen i løbet
af søndagen. Vejret var ikke det
mest lovende, det støvregnede en
del af dagen, så det var ikke det
bedste vejr at sætte telte op i.
Nogle af deltagerne var allerede
kommet om fredagen, og havde haft
regnvejr det meste af tiden, og
vejrudsigten for den kommende uge
så ikke for godt ud. Så en del var
lidt skeptiske, men det så da ud
til, at der nok skulle blive
lejlighed til at træne
regnvejrskørsel.
  
Søndag aften var der licenskontrol
og betaling af deltagergebyr. Der
var i alt 167 tilmeldte, heraf 80
kørere, og jeg tror at samtlige
klubber i Danmark var
repræsenteret, så det tegnede til
at blive en rigtig hyggelig uge.
Mandag morgen var det tørvejr, men
banen var stadig lidt våd da
træningen startede kl. 10.00.
Inden da havde de morgenfriske,
startet med morgentræning under
kyndig ledelse af Marianne
Brøgger, og de fik således
mulighed for, at erfare hvor meget
greb der var i banen med kondisko
på.
  
Træningen (nu i kart) blev
afviklet som intervaltræning, et
kvarter til hver klasse, således
at Cadetti kørte for sig selv, det
samme gjorde Formel Junior,
herefter kørte Pop klasserne
sammen med Formel Yamaha og til
sidst resten af kørerne.
Vejret holdt hele mandagen og
tirsdag og onsdag med, dvs. der
var kun meget lidt regn, og stort
set ingenting under træningen, men
der var altså heller ingen sol.
 |
I løbet af de 3 første dage gav
Michael Zakrissen råd og
vejledning ude på banen, særlig
til de yngste kørere, og mandag
og onsdag aften gav Per Egebart
undervisning i psykologi og
mental opsætning.
|
Alle kørere var vist enige om, at
det er en fantastisk bane, med
sine mange spændende
svingkombinationer og hævede
kurver m.m., og i løbet af de
første dage kom der mere og mere
bid i banen, samtidig med at
kørerne blev mere og mere
fortrolige med banen.
Desværre skete der et uheld om
tirsdagen hvor Formel
Junior-køreren Jonas blev kørt af
banen og måtte en tur på
skadestuen i Helsingborg.
Heldigvis var skaden ikke så stor
(en forstuvning i nakken og måske
en lille hjernerystelse) og Jonas
var tilbage allerede samme aften.
Onsdag var der dukket flere kørere
op, samtidig med at der kom
svenskere og deltog i træningen,
derfor blev det nødvendigt at dele
intervaltræningen op i 5 grupper,
hvilket betød at træningspassene
nu kun var på 12 minutter.
Torsdag var det tid til
løbstræning. Vejret var ligesom de
foregående dage, hvilket betød
fint vejr til løb, tørt og ikke
for varmt. Alle træningsløbene bød
på spændende fights og visse løb
også på spektakulære situationer,
bl.a. så vi en løbsk kart uden
fører køre tværs over banen op af
volden og gennem indhegningen. Der
var 3 træningsløbløb i alle
klasser, samtidig var der ilddåb
som officials for en række
forældre, både i tårnet, på
stregen og som flagdommere. Efter
kyndig instruktion af Majbritt
klarede alle det til UG.
  
Desværre oplevede vi også endnu et
uheld i Formel Junior. Under
opvarmningsrunden skred en kører
rundt og blev efterfølgende ramt
af 3 karts, med det resultat, at
den ene (Natashia) røg rundt og
landede på hovedet. Endnu engang
måtte vi have en kører på
skadestuen. Natashia tog det dog
flot, men desværre var kravebenet
brækket, og hun kunne ikke køre
mere på den træningslejr.
Pga. uheldet i Formel Junior var
vi blev vi nødt til at afkorte
løbene, og blev først færdige med
afvikle løbene kl. 20.00, derfor
var folk gået hen og blevet
småsultne, og kiosken havde derfor
haft travlt med at lange pølser,
pizzaer, frugt og hvad der ellers
kunne bydes på (især slik) over
disken.
Senere på aftenen var der
præmieoverrækkelse med præmier til
alle der havde deltaget i dagens
træningsløb. Præmierne bestod af
de ting som deltagerne havde taget
med til formålet, og der var mange
flotte præmier imellem. Efter
præmieoverrækkelserne var der som
alle andre aftener aftenkaffe i
cafeteriet, om end nogle fejrede
dagen med lidt stærkere varer i
deres telte.
Fredag morgen var lidt grå og
trist, og da en del var kommet
sent i seng, var der ikke så stort
fremmøde til morgentræningen.
Resten af dagen var der almindelig
intervaltræning, dog med den
forskel at Formel Junior i den
sidste træning kørte tidtagning
til lørdagens løb.
Startplaceringerne til lørdagens
øvrige træningsløb (2 løb i hver
klasse) blev fundet ved
lodtrækning til fredagens
aftenkaffe, således at
startrækkefølgen til 1. løb blev
vendt om til 2. løb. På den måde
ville det være lige uretfærdigt
for alle. Fredag aften underviste
Michael Zakrisen i kartopsætning
og karburatorjustering m.m.
  
Lørdag morgen var der for første
gang skyfri himmel, og alt tegnede
til en super løbsdag. Efter en
enkelt intervaltræning til alle,
startede afviklingen af
træningsløbene, som denne gang var
noget længere end løbene om
torsdagen. Det gode vejr fortsatte
og alle løbene, som igen bød på en
række spændende dueller, blev
afviklet fint og flot, så der
efterfølgende blev tid til en
times kørsel, hvor man kunne prøve
hinandens karts, ligesom der blev
mulighed for, at kørere uden
licens kunne prøve en kart. Både
for licenskørere og
ikke-licenskørere, der kørte hver
for sig, var det begivenhedsrigt,
at kunne få en anderledes
køreoplevelse.
Lørdag aften var der
fællesspisning, og da vejret
holdt, kunne vi heldigvis sidde
udenfor hele aftenen. Der blev
hygget og udvekslet erfaringer
folk imellem, samtidig skulle der
naturligvis også uddeles præmier
for dagens træningsløb, ligesom
der blev delt vin ud til de
deltagere der havde ydet en særlig
indsats i løbet af ugen.
  
Søndag morgen hvor der skulle
pakkes sammen var det regnvejr, og
vi kunne konkludere, at vi havde
været utrolig heldige med vejret
hele ugen, dog havde der ikke
været mulighed for at træne rigtig
regnvejrskørsel. Folk var hurtige
til at pakke sammen, og hjælpe til
med at sørge for at alt så pænt og
ordentligt ud, og lidt over middag
kunne de sidste forlade banen.
Personligt havde jeg aldrig selv
været med på Klippan, og synes
derfor, før jeg tog derop, at det
var en ordentlig mundfuld, at
skulle være med til at holde
samling på tropperne. Det viste
sig at holde stik, men ikke så
meget som jeg havde frygtet. Der
var en utrolig god stemning, som
bar tydeligt præg af, at det var
ligesindede der var samlet,
hvilket igen betød, at der var
stor vilje til at få tingene til
klappe. Selvfølgelig var det ikke
alle der bidrog lige meget til de
praktiske opgaver, til gengæld var
der så andre som ydede en kæmpe
indsats, og det er ikke mindst
takket være dem, at lejren forløb
så godt som den gjorde.
  
Der var naturligvis nogle
skønhedspletter, som bør tages op
til revision til næste års lejr,
ligesom det var smadder ærgerligt,
med de uheld der ramte nogle af de
yngste kørere, men det ændrer ikke
på min opfattelse af, at de fleste
er taget hjem fra lejren med en
god og mindeværdig oplevelse i
bagagen. I hvert fald fik Rune og
jeg en masse positive
tilbagemeldinger om søndagen, når
folk sagde farvel og tak. Tak for
det.
Jeg synes det har været en kæmpe
oplevelse, hvor man får mulighed
for, ved hyggeligt socialt samvær
at lære en masse ligesindede og
deres familier at kende, og for
mit eget vedkommende glæder jeg
mig allerede til at deltage i
næste års træningslejr.
|
